Angst

Alle mennesker bekymrer sig ind imellem om økonomien, familien eller arbejdet. Det er helt almindeligt. Vores hjerne er designet til at have en hurtig respons på det, vi føler os truet af, så vi kan overleve. MEN!

Bekymring bliver et problem, når din hjerne tror, du er truet hele tiden. Så bliver alt farligt og du bliver bange. Det bliver de briller, du ser verden med, og frygt overtager dine tanker, følelser og adfærd. Du får svært ved at regulere din reaktion på det, du bliver bange for på en hensigtsmæssig måde. Det er drøn ubehageligt, og det kan føles som et meget stort kontroltab at stå i en kø i supermarkedet og blive grebet af angst. Det kan være svært at tale med andre om, for angst er oftest ulogisk og irrationel i andres øjne. For mange af mine klienter er det første gang de sætter ord på deres liv med angst.

Uanset om du oplever angst i perioder eller det er noget, du har med dig hver dag, lever du med en sårbarhed, som du kan blive bange for kommer væltende ind ad døren. Angsten for angsten. Det kan få os til at blive mere påpasselige med ikke at komme til at trigge/ vække angsten, og vi bliver optaget af at kontrollere os selv og vores omgivelser.

Når vi ingen bevidste redskaber har til at håndtere vores angst kan dette komme til udtryk i en uhensigtsmæssig adfærd som fx:

  • jalousi
  • behov for at kontrollere situationer og relationer
  • selvskade
  • humørsvingninger
  • sårbar overfor andres mening
  • optaget af hvad andre tænker (om sig)
  • begrænset kontakt til andre mennesker
  • misbrug af mad, alkohol, sex, spil, hurtigt skiftende partnere

Behandling

Min behandling er hjælp til selvhjælp og det er min fornemmeste opgave at hjælpe dig til et liv med større balance og frihed. Der findes dog ingen “quick fixes”. Til gengæld støtter jeg dig med min viden og erfaring og guider med tålmodighed og omsorg for din tilstand, så du tør at tage de skridt der skal til.

I min behandling får du følgende:

  • Jeg møder dig og din historie med den største respekt og omsorg, så du føler dig tryg i at fortælle din oplevelse af angst.
  • I behandlingen arbejder vi med at undersøge hvordan din angst mærkes: hvilke kropslige fornemmelser har du, hvilke tanker og følelser mærker du?
  • Dernæst arbejder jeg med teknikker, der stimulerer dit nervesystem til at falde til ro. Du får herved en oplevelse med og erfaring i at du kan skifte fra uro til ro.
  • Du lærer at regulere frygten gennem simple teknikker, som du bruger og øver i din hverdag (hjælp til selvhjælp)
  • I behandlingen oparbejder du tillid og tryghed til at være tilstede i din krop, så du ikke bliver bange for det, du mærker.
  • Du lære dine kropsfornemmelser at kende og kan derfor stoppe op og tage hånd om dig selv, når du mærker noget begynder at blive for meget for dit nervesystem.
  • Du får en ny måde at opleve og se dig selv på der giver dig mod, tillid og tryghed til at være i livet med de bump og udfordringer, vi alle sammen møder i større eller mindre grad.
  • Du får modet til at drømme og gå efter det, du har lyst til fremfor at fokusere på det du ikke tør eller ikke har lyst til

Vil du høre, om jeg kan hjælpe dig?

LÆS: KUNDERNE SIGER

” Efter den allerførste behandling havde jeg et effektivt redskab til at håndtere nogle akutte anfald af panikangst og jeg gik derfra med en følelse af at være lettet for en byrde..”

“Jeg fik anbefalet Tina af en veninde, på et tidspunkt, hvor mit liv ramlede og jeg brændte helt sammen.
Nogle gange tænker jeg, at Tina har reddet mit liv – eller i hvert fald medvirket til, at jeg ikke gik helt i stykker. Tina kan både yde mental førstehjælp og fundamentale forandringer: Efter den allerførste behandling havde jeg et effektivt redskab til at håndtere nogle akutte anfald af panikangst og jeg gik derfra med en følelse af at være lettet for en byrde. Og Tina kan også hjælpe med mere fundamentale forandringer, som tager tid. Men hos Tina har du en følelse af, at det er helt okay, at forandringer kræver (mange) tilløb og tager tid.
Tina lytter og ser dig og hun ser mønstre og sammenhænge, det er svært selv at få øje på – eller som det er svært at se i øjnene. Men fordi Tina på en gang er blid, ærlig og vedholdende, så føles det trygt at gå ind i sammen med hende. Det er også afsindigt effektivt, at der er altid fokus på forbindelsen til kroppen og hvor de svære følelser sidder. Kombinationen af samtale og fysisk behandling som massage, tryk og enkle krops- og åndedrætsøvelser gør, at man både får løsnet op og når nogle erkendelser, som man ikke ville nå med samtale alene.
Jeg er gået fra hver eneste behandling med større klarhed og en vished om, hvad jeg kan/skal gøre.
Jeg kan virkelig kun anbefale Tina til alle!
 Caroline  – erhvervskonsulent

Akut eller langvarig stress

Nogle mennesker kan klare lidt, andre kan klare meget – men ingen kan klare alt

Stress er ikke bare stress. Det er vidt forskelligt, hvordan mennesker rammes og påvirkes af perioder med høj belastning. Fælles for alle er dog, at får vi ingen redskaber og indsigter til selvhjælp, rammes vi igen og igen af overbelastning, og det kan gå ud over vores mentale og fysiske sundhed. Det er helt almindeligt at stress mindsker fornemmelsen for overblik, hukommelse og vi får svært ved at træffe valg. Kroppen kan få nogle vilde symptomer som kan gøre os forskrækkede;

  • hjertebanken
  • hukommelsestab
  • svedeture
  • mavesmerter
  • hovedpine
  • udslæt
  • muskel spændinger

Stresssymptomer

er kroppens signal om, at vores kræfter, lige nu, ikke står mål, med det vi forsøger at løfte

Vores hjerne er ikke designet til at kunne klare stor belastning over længere tid og kommer i ubalance med overproduktion af stresshormon. Heldigvis er vores hjerne OGSÅ designet til at kunne afstresse os. Men vi skal vide hvordan.

At blive ramt af stress opleves for de fleste som et stort kontroltab – vi kan have svært ved at genkende os selv og kan blive bekymret for om vi genfinder vores gamle jeg og kræfter igen.

De fleste mærker en forandring efter første behandling fordi:

Stress er en fysisk tilstand, hvor hele kroppen er i ubalance – derfor reagerer kroppen og sindet positivt på kropsterapeutisk stressbehandling – fordi der arbejdes både med kroppen og sindet. Din krop får optimeret betingelserne for restitution.

Ved kropsterapeutisk stressbehandling

  • Sænkes stresshormonet
  • falder blodtrykket
  • afspændes musklerne
  • optimeres vejrtrækningen

Dette skaber ro i kroppen og overskud til at lægge en sund og struktureret plan for, hvordan du genskaber balance og fodfæste i dit liv igen.

I mine strukturerede stressforløb får du:

  • Afstresset dit nervesystem
  • Stoppet tankemylder
  • Forbedret din søvn
  • Genskabt balance mellem krop og sind
  • Bevidsthed og viden om, hvad der præcist trigger din stresstærskel
  • Simple og effektive redskaber til at komme dig – hjælp til selvhjælp
  • Strategier til at holde dig stressfri

Har du brug for hjælp?

“..Tina giver mig redskaber, jeg faktisk kan bruge til noget..”

Carina Bertore

Grunden til jeg opsøgte Tina, tilbage i November 2019, var fordi jeg havde brug for hjælp. I august 2019 valgte jeg, at opsige mit job pga. stress. Blev efterfølgende sygemeldt med stress, angst og depression. Jeg stod et sted i mit liv, hvor det hele ramlede sammen for 2. gang (tidligere sygemeldt med stress) Jeg vidste jeg havde brug for en psykolog/terapeut som forstod mig. Har tidligere været hos 2 andre psykologer, hvor der manglede kemi og det blev bare ikke som jeg havde håbet på. Så jeg gav Tina en chance og hold nu op hvor er jeg glad for jeg gjorde det!!! Hun er min lifesaver. Hun har i den grad fået åbnet op for nogle ting, som har ligget dybt inde i mig. Tina er så professionel og jeg føler mig mere end tryg i hendes nærværJeg kan virkelig anbefale at besøge Tina, hvis man som mig, føler sig lidt lost i livet eller man ønsker at få mere fokus på sig selv og sin bevidsthed. Jeg er SÅ glad for jeg endelig, har fundet en som Tina, som forstår mig, tager udgangspunkt i mig og som giver mig redskaber, jeg faktisk kan bruge til noget.

” .. en kæmpe tak for at jeg er kommet så langt på så kort tid..”

Jeg har gået hos Tina et par måneder nu og det har været en kæmpe rejse for mig. Tina har hjulpet mig med at finde mine følelser frem efter jeg har haft dem gemt godt væk i mange år. Tina kan mærke hvor store skridt jeg kan tage af gangen så det ikke bliver for overvældende, samtidig har jeg fremgang i min proces efter hver gang. Hun skaber en rolig atmosfære og et rum der gør det muligt at få tillid til hende med det samme, hvilket er meget vigtigt for mig i min proces. Jeg skylder Tina en kæmpe tak for, at jeg er kommet så langt på så kort tid”. Julie Thomsen – pædagog

klinik: Skjulhøj alle 32, baghuset. 2720 Vanløse

2024

Fysiske smerter og symptomer

Mange har et sted i kroppen der i perioder gør ondt. Fx nakke og lændesmerter er områder mange oplever tilbagevendende problemer med. Sådan behøver det ikke at være.

Har du tænkt over at dine tanker og følelser skaber en fysisk reaktion i din krop? Det der tynger, bekymrer eller frustrerer os, giver en fysisk muskelsammentrækning, fordi vores hjerne fortæller kroppen at noget utrygt er på færde, og at vores krop skal være på vagt. Når vi (ubevidst) er på vagt ændre vi helt automatisk vores åndedræt. Det bliver overfladisk og ændre vi ikke på det, giver det os enormt spændte skuldre og nakke. Vi bemærker det sjældent, når det sker og derfor kan det overraske os, hvor spændte vi i virkeligheden er.

Kroppen og sindet hænger sammen

Jeg behandler det, der igennem længere tid har sat sig fast i kroppen, og alle mine sessioner har det formål at forbinde dig til din krop og skabe indsigt i det, der giver dig dine symptomer og smerter.

Mine hænder

Jeg er født med en meget stor indfølingsevne og mærker derfor tydeligt, hvor dine spændinger sidder og hvilke udfordringer, der er i dit liv lige nu. Min behandling er, lige som alt andet, ikke et quick fix, men skaber muligheden for, at du efterfølgende kan mærke og lytte til dig selv på en ny måde. Det er hjælp til selvhjælp med størst mulig omsorg og kærlighed til dig og din proces.

Sessionen giver dig

  • Helende gennemstrømning og restitution i hele kroppen
  • Fred i tankerne
  • Sænket blodtryk og mindsket stresshormon
  • Fornemmelse af at være tilstede i hele din krop. At være uden at tænke
  • En indsigt i hvordan dine spændinger hænger sammen med det liv, du lever lige nu.
  • Konkret hjælp til hvordan du kan gøre de situationer, der presser dig, lettere at være i.
  • Simple teknikker til selv at kunne skabe flow i både din krop og i dit sind

Kan jeg også hjælpe dig?

“..Tinas evne til at kunne mærke, hvad patienten har brug for er helt unik..”

Tina arbejder med hjernen og hjertet: Hun er rigtig fagligt dygtig, og jeg synes, at Tinas evne til at kunne mærke hvad patienten har brug for er helt unik.
Jeg har kendt Tina i flere år og har været i behandling hos hende en del gange: Jeg har følt mig tryg og hjulpet hver eneste gang. Jeg har stor tillid til Tina og jeg vil til enhver tid anbefale Tina og hendes fantastiske behandling”.
 Valeria Lacorte – konsulent

LÆS: Sundhed handler OGSÅ om, hvordan du har det inden i

Sundhed handler OGSÅ om, hvordan du har det inden i

De fleste af os har en ide om, hvad der styrker vores sundhed, og hvad der gør det modsatte. Motion, kost, søvn, 3 litervand om dagen etc…

Sundhed handler ikke kun om, hvad vi indtager, men også om, hvordan vi har det inden i.

Vores tanker, følelser sætter spor i kroppen. Positive som negative. Når vi er presset, bekymret, ked af det eller bange reagerer kroppens muskler og vores åndedræt ændrer sig. Musklerne spænder op og vores åndedræt bliver mere overfladisk og mindre dybt. Modsat, når vi er trygge, slapper kroppen af og vores vejrtrækning bliver lettere.

Oftest opdager vi slet ikke, hvordan vores liv (job, familie, de mennesker vi omgås) påvirker os på daglig basis. Vi mærker symptomerne som fx ondt i hovedet, nakkespændinger, dårlig søvn og ondt i maven. Vi forsøger at gøre noget ved symptomerne, men får ikke lokaliseret årsagen til, at vores krop reagerer. Når kroppen giver små stopsignaler, er der noget i vores liv, der ikke hænger sammen. Noget der er for meget, som vi ikke får sat en grænse for.

Find ubalancen

På sigt kan det gå udover vores sundhed at overhøre kroppens grænser. Ubalance i krop og sind taler altid et tydeligt sprog med mange forskellige symptomer. For nogle kan det betyde en lang pause fra det liv man ellers kender, for at komme sig igen, fysisk og mentalt. Bliver vi gode til at koble kroppens signaler med det liv vi lever, kan vi aktivt administrerer og navigere vores liv/ helbred i en sundere og stabil retning.

Med andre ord Når du forstår, hvad du mærker, kan du træffe drøn gode valg, der passer TIL dig og PÅ dig

Spørg dig selv:

”Hvor i mit liv sidder min hovedpine?”

” Hvad er det jeg automatisk stiller op til, uden egentlig at have lyst?”

Mærk og lyt