De fleste af os har en ide om, hvad der styrker vores sundhed, og hvad der gør det modsatte. Motion, kost, 3 liter vand om dagen etc… Sundhed handler ikke kun om, hvad vi indtager, men også om, hvordan vi har det inden i.
Vores tanker, følelser sætter spor i kroppen. Positive som negative. Når vi er presset, bekymret, ked af det eller bange reagerer kroppens muskler og vores åndedræt ændrer sig. Musklerne spænder op og vores åndedræt bliver mere overfladisk og mindre dybt. Modsat når vi er trygge, slapper kroppen af og vores vejrtrækning bliver lettere.
Oftest opdager vi slet ikke, hvordan vores liv (job, familie, de mennesker vi omgås) påvirker os på daglig basis. Vi mærker symptomerne som fx ondt i hovedet, nakkespændinger, dårlig søvn og ondt i maven. Vi forsøger at gøre noget ved symptomerne, men får ikke lokaliseret årsagen til, at vores krop reagerer. Når kroppen giver små stopsignaler, er der noget i vores liv, der ikke hænger sammen. Noget der er for meget, som vi ikke får sat en grænse for.
Find ubalancen
På sigt kan det gå udover vores sundhed at overhøre kroppens grænser. Ubalance i krop og sind taler altid et tydeligt sprog med mange forskellige symptomer. For nogle kan det betyde en lang pause fra det liv man ellers kender, for at komme sig igen, fysisk og mentalt. Bliver vi gode til at koble kroppens signaler, med det liv vi lever, kan vi aktivt administrerer og navigere vores liv/ helbred i en sundere og stabil retning.
Med andre ord : Når du forstår, hvad du mærker, kan du træffe drøn gode valg, der passer TIL dig og PÅ dig.
Spørg dig selv:
”Hvor i mit liv sidder min hovedpine?”
” Hvad er det jeg automatisk stiller op til, uden egentlig at have lyst?”
Mærk og lyt
2024