Du skal p\u00e5 f\u00f8rtidspension..!!<\/p>\n\n\n\n

\u2026.sagde en l\u00e6ge til mig, da jeg som 27 \u00e5rig blev udredt p\u00e5 Bispebjerg hospital. If\u00f8lge ham var jeg invalid. Baggrunden var at jeg havde en mindre scoliose (sk\u00e6v ryg), der fuldst\u00e6ndig havde l\u00e5st min krop. Jeg kunne ikke bev\u00e6ge mig s\u00e6rligt og levede med ret store smerter. Jeg var langtidssygemeldt fra mit f\u00f8rste job som nyuddannet p\u00e6dagog. <\/p>\n\n\n\n

F\u00f8lelsesm\u00e6ssigt havde jeg et uk\u00e6rligt og perfektionistisk forhold til mig selv, der lagde et stort pres p\u00e5 mit liv og mig som menneske. Jeg var ikke god til at give slip, og jeg blev let utryg, n\u00e5r jeg ikke havde kontrol, hvilket gjorde at jeg havde en h\u00f8j stressbelastning i krop og sind. Jeg stillede store krav til mig selv og endte med at g\u00e5 ned med fysisk og mental- stress. <\/p>\n\n\n\n

Nu stod jeg her og var fanget i min egen krop med besked om,\nat jeg skulle l\u00e6rer at leve med det. \u201dTak men nej tak\u201d, t\u00e6nkte jeg. Jeg m\u00e5tte\nfinde en anden \u201dbutik, n\u00e5r l\u00e6gen ikke kunne tilbyde mig andet i sin. 1 uge senere\nl\u00e5 jeg p\u00e5 en briks og fik min f\u00f8rste kropsterapeutiske behandling.<\/p>\n\n\n\n

Det blev startskuddet p\u00e5 en lang rejse, hvor jeg lag for lag langsomt, men sikkert, fik pillet en betonskal af mentale og kropslige sp\u00e6ndinger af. Det tog tid og det gjorde ondt. I takt med at kroppen blev bl\u00f8dere og mere fri, begyndte brystkassen at udvide sig. Den havde det meste af mit liv v\u00e6ret en lille bitte 1- v\u00e6relses lejlighed og var nu udvidet til en k\u00e6mpe bolig med stuer en suite. Hvad skulle jeg bruge al den plads til? <\/p>\n\n\n\n

Jo ser du, pladsen skulle fyldes med lys, selvk\u00e6rlighed og mod til at fejle og bare v\u00e6re et menneske med alt, hvad det indebar. Hvem havde bestemt, at jeg ikke m\u00e5tte fejle, tr\u00e6de ved siden af, have morgenh\u00e5r og birkes imellem t\u00e6nderne? Jeg havde aldrig taget stilling til min egen selvopfattelse, aldrig t\u00e6nkt over, hvor grimt jeg talte til mig selv, og hvor ked af det jeg egentlig var over altid at v\u00e6re utilfreds med min egen indsats. Faktum var at jeg havde skabt et liv med s\u00e5 meget indre pres, at jeg ikke kunne tr\u00e6kke vejret.<\/p>\n\n\n\n

En behandler spurgte mig en gang ” hvad er du allermest bange for?” Ingen havde nogensinde stillet mig det sp\u00f8rgsm\u00e5l og det var faktisk ogs\u00e5 en hemmelighed. Med r\u00f8de kinder, t\u00e5rer i \u00f8jnene og en klump i halsen l\u00f8ftede jeg nu l\u00e5get fra mit alder hemmeligste og svarede jeg “at v\u00e6re grim”. <\/p>\n\n\n\n

Behandleren smilede og svarede, “n\u00e5 men det er da godt du f\u00e5r det p\u00e5 bordet, for det vil jeg gerne sl\u00e5 fast, du er ikke et grimt menneske”. Det f\u00f8ltes s\u00e5 pinligt, at sige det h\u00f8jt men d\u00e6kkede over, at jeg var overbevist om, at jeg havde flere menneskelige fejl end andre, og hvis det blev opdaget ville ingen kunne lide mig. Jeg kunne jo ikke en gang lide mig selv. <\/p>\n\n\n\n

Med kyndig og k\u00e6rlig st\u00f8tte blev der truffet fundamentale livsvalg og en ny vej med erkendelser begyndte at tage form. Jeg skulle til at se mig selv med helt andre og is\u00e6r omsorgsfulde \u00f8jne og \u00f8vede mig i at m\u00e6rke det, der f\u00f8ltes sandt for mig indefra fremfor, hvad jeg t\u00e6nkte, der s\u00e5 bedst ud udefra. Det var p\u00e5 tide at samle mod til at sl\u00e5 vingerne ud. Jeg blev raskmeldt og fik et dr\u00f8mme job.<\/p>\n\n\n\n

4 \u00e5r senere var jeg s\u00e5 fin, som jeg aldrig har kunne huske at have v\u00e6ret f\u00f8r. Jeg kunne bev\u00e6ge min krop lige som alle andre, og jeg levede et liv, hvor jeg ikke l\u00e6ngere stoppede mig selv, hver gang jeg blev bange for at fejle. Jeg vidste nu, at jeg ville v\u00e6re behandler- og s\u00e5dan blev det.<\/p>\n\n\n\n

I dag, mere end 18 \u00e5r senere, tilrettel\u00e6gger jeg mit liv efter, om jeg, bogstaveligt talt, kan f\u00e5 luft i de valg jeg tr\u00e6ffer – i det liv jeg lever. Mit v\u00e6rkt\u00f8j er blandt andre bevidste \u00e5ndedr\u00e6tsteknikker. Ved at tr\u00e6kke vejret bevidst m\u00e6rker jeg hvilke tanker, der rumstere i mig. <\/p>\n\n\n\n

• Er de k\u00e6rlige eller er de begr\u00e6nsende? <\/li><\/ul>\n\n\n\n
  • Hvis de er negative, hvad stikker inden under. <\/li><\/ul>\n\n\n\n
    • Hvad er jeg bange for? <\/li><\/ul>\n\n\n\n
      • er der noget jeg undg\u00e5r? <\/li><\/ul>\n\n\n\n
        • Hvad har jeg brug for? <\/li><\/ul>\n\n\n\n

          Det lyder m\u00e5ske banalt, men forst\u00e5 mig ret. <\/p>\n\n\n\n

          Et bevidst \u00e5ndedr\u00e6t giver ikke et problemfrit liv, men \u00e6ndrer derimod m\u00e5den du ser og rummer dine udfordringer p\u00e5. Derved bliver det lettere at v\u00e6re og finde fokus i det, der ikke er rart. <\/p>\n\n\n\n

          Nogle gange er de mest banale ting de sv\u00e6reste at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5<\/p>\n\n\n\n

          <\/figure><\/div>\n\n\n\n

           Tak fordi du l\u00e6ste med  <\/p>\n\n\n\n

          Tina Hemmel\u00f8ff<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          Du skal p\u00e5 f\u00f8rtidspension..!! \u2026.sagde en l\u00e6ge til mig, da jeg som 27 \u00e5rig blev udredt p\u00e5 Bispebjerg hospital. If\u00f8lge ham var jeg invalid. Baggrunden var at jeg havde en mindre scoliose (sk\u00e6v ryg), der fuldst\u00e6ndig havde l\u00e5st min krop. Jeg kunne ikke bev\u00e6ge mig s\u00e6rligt og levede med ret store smerter. Jeg var langtidssygemeldt … L\u00e6s mere Den gang jeg var i stykker<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-957","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--tinahemmelff-4jb.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/957","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--tinahemmelff-4jb.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--tinahemmelff-4jb.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--tinahemmelff-4jb.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--tinahemmelff-4jb.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=957"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/xn--tinahemmelff-4jb.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/957\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1898,"href":"https:\/\/xn--tinahemmelff-4jb.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/957\/revisions\/1898"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--tinahemmelff-4jb.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=957"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}