Sådan aktiverer du din krops naturlige evne til at finde ro!

Vores hjerne er designet til at blive stresset. Det er helt normalt. Men den er også skabt til at skulle have ro og hvile, når den har været aktiv. Men i vores moderne liv er vores hjerner aktive hele tiden. Det kan blive forstyrrende for kroppen og uden balance mellem aktivitet og pause, kan den begynde den at opføre sig mærkeligt:

  • Dårlig søvn
  • Uro og smerter i kroppen
  • Manglende koncentration/ fokus
  • Nedsat hukommelse
  • Humørsvingninger

Hjernen reagere på de signaler, vi sender den. Skal den være rolige eller urolig? Når du ved hvordan du stimulere din hjerne og nervesystem til ro, kan du begynde at forme de vaner, der skaber balance mellem aktivitet og pause og forebygge stress

Her er 3 vigtige stressregulatorer, der er værd at optimere, for at give hjernen og kroppen den ro den har brug for i dagligdagen

Dit åndedræt er nøglen indtil din ro

Vores vejrtrækning fortæller vores hjernen, at den enten skal blive virkelig aktiv eller at den kan slappe helt af. Så hvis ikke vi er bevidste om, hvordan vi trækker vejret, kan vores hjerne tro, at den skal være “på vagt” og derved virkelig komme på overarbejde. Åndedrætsøvelser sender besked om, at der ikke er noget hjernen skal reagere på, og den begynder at sende signalstoffer ud i kroppen, der får os til at slappe af. DET ER SMART

TRÆK VEJRET BEVIDST… 1 GANG OM DAGEN (gerne flere)

Der findes et hav af åndedrætsøvelser. Fælles for dem alle er, at de kun virker, hvis man bruger dem.

Den jeg er fan af og vil anbefale dig er åndedrætsøvelsen: F/S- åndedrættet. (video længere nede)

Hvorfor lige den øvelse? Fordi den er effektiv og giver ro og nærvær på få minutter. Den kræver ikke noget særligt og kan laves gående, stående, siddende eller liggende.

Hvornår er det godt at lave den? Den er god når du:

  • bliver uproduktiv, svært ved at fokusere
  • tankerne kører afsted
  • er færdig med en opgave og skal til at koncentrerer dig om en ny
  • du er fysisk tilstede men ikke nærværende
  • når du er nervøs, skal præstere
  • uro i kroppen
  • NÅR DU SKAL SOVE

Tag 2 minutter med denne øvelse. Det føles som at nulstille hjernen. Din krop bliver rolig og du kan være nærværende og fokuseret.

KLIK HER FOR AT SE VIDEO MED F/S- ÅNDEDRÆTTET

Sæt fokus på din søvn

Slæber du dig af sted med et langvarigt søvnunderskud? og klarer du dig igennem dagen med Koffein og sukker? Så er din krop på overarbejde.
Det kan ikke understreges nok hvor vigtig søvnen er for vores kropsfunktioner. Når vi sover, restituerer vi. Sover vi ikke påvirker det vores hukommelse og gennerelle trivsel. På sigt øger dårlig søvn risikoen for diabetes og hjertekarsygdomme.

PLANLÆG DIN SØVN

  • Du ved hvornår uret ringer! Gå i seng, så du kan få 7,5 times søvn
  • Undgå koffein timerne op til sengetid. Er du koffeinfølsom, skal dagens sidste kop kaffe drikkes inden kl 17:00
  • Skærm, tv, bøger inden sengetid. Hjernen bliver enormt vågen af spænding eller nyheder, der vækker vores interesse. Undgå fx krimi, gys eller nyheder på de sociale medier før sengetid.
  • Rumler huskelister i dit hoved, når du skal til at slukke lyset? Så skriv de ting ned du skal huske, inden du lægger dig.

Stressdæmpende knapper

SMIL

Vidste du, at du kan ved at smile kan få hjernen til at producere lykkehormon? Du behøver ikke en gang have noget at smile af. Falsk eller ej. Bare træk mundvigene op ad og hjernen vil belønne dig med afstressende godt humør. Det er en selvforstærkende mekanisme. Smart! (smil smitter, så når du smiler deler du godt humør ud til andre også)

TÆNK PÅ NOGET RART

Hjernen kan ikke kende forskel på nutid og fortid. Når vi henter gode minder frem bliver vi i godt humør fordi hjernen sender glædeshormoner ud i kroppen.

KONTAKT MED MENNESKER DU KAN LIDE

Mennesker er sociale væsner, men når vi har travlt, kan vi have tendens til ikke at holde kontakt med vores nære relationer. Hold jævnligt kontakt med mennesker, der gør dig glad. Hjernen kan ikke kende forskel på om i taler i telefon eller mødes. Den afstresser lige meget hvad. Ring til en ven!

BERØRING

Når vi krammer, får massage eller i det hele taget bliver rørt, så afstresser vi. Hvis ikke du bryder dig om kram eller har nogle at kramme med, kan du give dig selv strøg og klap på huden. Kroppen er tosset med det og bliver rolig.